Forlænget Adventsweekend på Hotel Norden i Haderslev

Sønderjyllands Seniorhøjskole indbyder til forlænget Adventsweekend på Hotel Norden i Haderslev. På programmet er Brahms og Beethoven med Sønderjyllands Symfoniorkester, udstillingen ”Arne Jacobsen Designer Danmark” på Kunstmuseet Trapholt, højskoleliv med musik og foredrag i Gram samt Adventsgudstjeneste i Haderslev Domkirke og fin middag på Etablissement Knapp i samarbejde med Kristeligt Dagblad

                                                                                                             26. - 29. november 

Kursusledere: Højskoleforstander Annemarie Morris, højskolelærer Jimmi Ekløv og højskolelærer Niels Troldborg


Kursuspris: 5.000,-kr for dobbeltværelse/ 5.700,-kr for enkeltværelse. Prisen er alt incl. undtagen drikkevarer. Alle værelser på Hotel Norden har eget bad og toilet, og der er en dejlig swimmingpool på hotellet



Dagsprogram:


Torsdag d. 26. november


14.35

Gratis fællestransport fra Vojens Station til Hotel Norden


15.00

Ankomst og indkvartering på værelserne på Hotel Norden i Haderslev. Hotel Norden ligger med udsigt over Haderslev Dam og byens domkirke fra det 13. århundrede. Der er gratis WiFi, sauna og indendørs pool. Interiøret på Hotel Norden omfatter gulvtæppe og kunstværker af den danske kunstner Robert Jacobsen. Samtlige værelser har fladskærms-tv, opholdsområde og eget badeværelse. Sommerterrassen har panoramaudsigt over parken og søen


16.00 - 17.00

Pianist og højskolelærer Niels Troldborg introducerer aftenens koncert


17.30

Middag i restauranten


19.00

Afgang med bus til Sønderjyllandshallen i Aabenraa


20.00

Koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester: Brahms og Beethoven. Chefdirigent Johannes Wildner, Solister: Albena Danailova, violin Tamás Varga, cello, Beethoven: Ouverture til Egmont, Brahms: Koncert for violin, cello og orkester, Beethoven: Symfoni nr. 4


 

Fredag d. 27. november


07.30 - 09.00

Morgenmad i restauranten


09.00 - 10.30

Morgensamling og foredrag v/ Annemarie Morris


11.00

Afgang med bus til Trapholt i Kolding


12.00

Vi spiser frokost i cafeen på Trapholt, Museet for moderne kunst


13.00 - 15.00

Udstillingen Arne Jacobsen Designer Danmark er den mest omfattende præsentation af Arne Jacobsen nogensinde, hvor besøgende kan gense klassikere, danne sig et overblik og opleve nye sider af Arne Jacobsen. Arne Jacobsen er kendt som en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige arkitekter både inden- og uden for Danmarks grænser. Han var meningsdanner og engagerede sig i kunstverdenen, hvor han fandt inspiration og nye metoder til at udvikle arkitekturen. I dag står Arne Jacobsen som et stærkt billede på den danske modernisme, og det vi stadig forbinder med dansk formgivning og æstetik. Anderledes stod det til i Jacobsens samtid, hvor han snarere var billede på en international stil, langt fra det man kendte og forbandt med danskhed. Med velfærdsstatens indtog i 1960’erne blev Jacobsens møbler fast inventar på rådhuse, biblioteker og offentlige bygninger. Sammen med andre fremtrædende danske møbelarkitekter satte han form og æstetik på Danmarks nye velfærdssamfund


15.00

Vi kører med vores bus til Christiansfeld, hvor der vil blive en time til at se den julepyntede by og evt. at købe honningkager, en smuk Christiansfelderstjerne eller en kop kaffe


17.00

Vi kører md bussen tilbage til Hotel Norden


19.00

Middag i restauranten. Herefter friaften



Lørdag d. 28. november


07.30 - 09.00

Morgenmad i restauranten


09.00

Vi kører med bus til Sønderjyllands Seniorhøjskole i Gram


10.00

Forstander Annemarie Morris: ”Den sidste jul i Aurillac” – om Genforeningen og ”Vejen hjem”


12.30

Vi spiser frokost i Slotscafeen på Gram Slot. Gram Slot er ikke bare et smukt gammelt slot, men også en stor moderne virksomhed, som driver Danmarks største økologiske landbrug


14.00 - 15.30

Pianist og højskolelærer Niels Troldborg fortæller om komponisterne Beethoven og Brahms og spiller værker af samme                    


15.45

Vi serverer vores egen lille udgave af et sønderjysk kaffebord


16.30

Vi kører med bussen tilbage til hotel Norden i Haderslev


19.00

Middag i restauranten



Søndag d. 29. november


07.30 - 09.00

Morgenmad samt udtjekning af værelserne


09.30

Vores bus kører os til Haderslev Domkirke, hvor vi skal til gudstjeneste


10.00 - 11.00     

1. søndag i advent ved sognepræst Sofie Eriksen og    Haderslev Domkirkes Drengekor


11.30

Vi kører til Etablissement Knapp på Løjt Land, et af Sønderjyllands fineste spisesteder


12.15

Vi spiser en fin afskedsmiddag i de smukke julepyntede omgivelser


14.30

Afgang med fællestransport til Vojens Station, hvorfra der afgår tog kl. 15.31. Vi kører via Hotel Norden i Haderslev, for afsætning af de kursister, som har bilen holdende her                           



Der tages forbehold for trykfejl samt ændringer i programmet