Vær Velkommen - et nytårskursus i Sønderjylland

Vær Velkommen - et nytårskursus i Sønderjylland

Sønderjyllands Seniorhøjskole indbyder til nytårskursus på Hotel Norden i Haderslev. Kurset byder på “Kongerækken”, Jim Lyngvilds flotte udstilling på Koldinghus, koncert med Karen og Niels Troldborg, 3 retters nytårsmenu i
smukke omgivelser og nytårsaften i Brødremeningheden samt højskoleliv

                                                                               

29. december 2020 - 02. januar 2021 

Velkommen nytår, og velkommen her! Sådan synger vi i Grundtvigs dejlige nytårssang, når vi byder et nyt år velkommen, med fest og glæde og med håbet om solskin i vår og livsalig fred, som vort land kan blomstre ved. Kom og vær med til at oplive og oplyse hinanden, så vi er klædt på til det et nyt år måtte bringe, samtidig med at vi takker for det som gik, selvom det udfordrede os på så mange måder. Poul Henningsen har sagt, at fremtiden kommer af sig selv, fremskridtet ikke, - så lad os mødes for frimodigt at se et nyt år i møde i håbet om, at vi hver for sig kan bidrage til at verden bliver endnu bedre.


Vi har sammensat et program, som byder på mange forskelligartede oplevelser. Vi skal se Jim Lyngvilds flotte udstilling ”Kongerækken” på Koldinghus, spise en dejlig frokost på Den Gamle Grænsekro i Christiansfeld,  besøge Brødremenigheden i Christiansfeld, høre en fin koncert med Karen og Niels Troldborg i Slegsvig Musikkorps fine øvesal, spise frokost på Gram Slot samt til nytårskur med musik og højskoleliv på Sønderjyllands Seniorhøjskole i Gram

Kursusledere: Højskoleforstander Annemarie Morris, højskolelærer Jimmi Ekløv og højskolelærer og pianist Niels Troldborg


Kursuspris: 5.500,-kr. for dobbeltværelse / 6.000,- kr. for enkeltværelse, prisen er alt inkl. undtagen drikkevarer. Alle værelser på Hotel Norden har eget bad og toilet og der er en dejlig swimmingpool på hotellet



Dagsprogram:


Tirsdag d. 29. december


14.35

Gratis fællestransport fra Vojens Station til Hotel Norden


15.00

Ankomst og indkvartering på værelserne på Hotel Norden i Haderslev. Hotel Norden ligger med udsigt over Haderslev Dam og byens domkirke fra det 13. århundrede. Der er gratis WiFi, sauna og indendørs pool. Interiøret på Hotel Norden omfatter gulvtæppe og kunstværker af den danske kunstner Robert Jacobsen. Samtlige værelser har fladskærms-tv, opholdsområde og eget badeværelse. Sommerterrassen har panoramaudsigt over parken og søen


16.30

Velkomst og introduktion / præsentation v/ Annemarie Morris og Jimmi Ekløv


18.00

Middag i restauranten


19.30

Velkomstforedrag v/ højskoleforstander Annemarie Morris


 

Onsdag d. 30. december


07.30 - 08.45

Morgenmad i restauranten


09.00

Morgensamling v/ højskolelærer Jimmi Ekløv som introducerer udstillingen KONGERÆKKEN MED JIM LYNGVILD. DRAGTER, DRAMAER OG DANMARKSHISTORIE


10.15

Afgang med bus til Koldinghus. ​I samarbejde med modedesigneren Jim Lyngvild har Koldinghus skabt en involverende, levende og anderledes udstilling, hvor fortidens konger og dronninger sættes i scene, som mennesker af kød og blod med følelser og drømme, styrker, svagheder og brister. Udstillingen består af en række scenarier med danske konger og dronninger som hovedpersoner, der enten befinder sig i skelsættende historiske begivenheder, til fest på de bonede gulve eller i de private gemakker, hvor dagligdagens små og store dramaer udspiller sig


12.30

Afgang med bus til Christiansfeld


13.00

Vi spiser en dejlig frokost i smukke omgivelser på Den Gamle Grænsekro


14.15

Forstander Annemarie Morris fortæller om Brødremenigheden og dens unikke by, Christiansfeld, som er på UNESCO´s Verdenskulturarvsliste  


15.00

Vi kører med bussen ind til Christiansfeld, hvor vi ser Kirkesalen og hvis vejret tillader det, centrum af byen. Besøget er optakt til nytårsaften i Brødremenigheden


16.00

Vi kører med bussen tilbage til Hotel Norden


18.00

Middag i restauranten


19.30

Vi kører med bus til SMUKS koncertsal


20.00

Musikalsk aften med pianist og højskolelærer Niels Troldborg, som denne aften optræder sammen med sin søster Karen Troldborg, som er sanger, sangskriver og digter


21.30

Bussen kører os tilbage til Hotel Norden



Torsdag d. 31. december


07.30 - 08.45

Morgenmad i restauranten


09.00

Morgensamling v/ forstander Annemarie Morris


10.00

”Hvad nu lille land? Højskolelærer Jimmi Ekløv og forstander Annemarie Morris lægger op til debat om ”rigets tilstand”


12.00

Vi spiser en let frokost i restauranten

Herefter er eftermiddagen til fri disposition. Man kan evt. spadsere en tur i den smukke park omkring Haderslev Dam, lige uden for døren


18.00

Dronningens Nytårstale på storskærm                  


18.30

Velkomstdrink


19.00

Vi spiser en dejlig 3- retters nytårsmenu i smukke omgivelser


22.30

Vi kører til Christiansfeld for at deltage i Brødremenighedens Nytårsaften


23.30

Nytårsaften i Salshuset i Brødremenigheden. Herefter vender vi tilbage til Hotel Norden i Haderslev



Fredag d. 01. januar


07.30 - 09.15

Morgenmad i restauranten


09.30

Morgensamling   v/ højskolelærer Jimmi Ekløv


10.30

Vi kører en smuk tur gennem vinterlandskabet til Gram Slot og Sønderjyllands Seniorhøjskole


12.00

Vi spiser en dejlig frokost i de smukke omgivelser på Gram Slot. Vi får serveret en økologisk platte med slottets egne produkter. Gram Slot er Danmarks største økologiske landbrug og et betagende historisk sted


13.30

Vi serverer kaffe og kage i de dejlige omgivelser på Sønderjyllands Seniorhøjskole                    


15.00 - 17.00

Pianist og højskolelærer Niels Troldborg fortæller om komponisterne Chopin og Mozart og spiller værker af begge komponister


15.45

I pausen under foredraget/koncerten serverer vi champagne og kransekage og udbringer er nytårsskål


17.15

Vi kører med vores bus tilbage til Hotel Norden i Haderslev


19.00

Middag i restauranten. Herefter friaften



Lørdag d. 02. januar


07.30 - 08.45

Morgenmad


09.00

Morgensamling v/ forstander Annemarie Morris. Herefter afrejse


09.45

Fælles bus til Vojens Station afgår 9.45

         



Der tages forbehold for trykfejl samt ændringer i programmet