Festlig, forlænget forårsweekend i flotte omgivelser på Hotel Skibelund Krat

Sønderjyllands Seniorhøjskole indbyder til Festlig, forlænget forårsweekend i flotte omgivelser på Hotel Skibelund Krat med ”Operafrokost” i Musikhuset i Esbjerg, og udstillingen ”Billedbyggeren: Georg Jacobsen og den konstruktive kunst” på Ribe Kunstmuseum og højskoleliv i Gram

                                                                                                                     12. - 15. marts

Kursusledere: Højskoleforstander Annemarie Morris og højskolelærer Jimmi Ekløv. Mød også pianist og højskolelærer Niels Troldborg


Kursuspris: 4.200,-kr. for dobbeltværelse/ 4.700,- kr. for enkeltværelse. Prisen er alt inkl. undtagen drikkevarer. Alle værelser har eget bad og toilet.



Dagsprogram:


Fredag d. 12. marts


14.00

Ankomst og indkvartering på Hotel Skibelund Krat


13.27

Fællestransport fra Vojens Station til Hotel Skibelund Krat. Husk tilmelding


15.00

Kaffe og kage, velkomst og introduktion til Skibelund Krat ved forstander Annemarie Morris


16.00

Vi spadserer en tur i Skibelund Krat, lige uden for døren og ser på Hansen Jacobsens berømte skulptur ”Modersmålet” og Niels Skovgaards ”Magnusstenen”, også kaldet Nordens ypperste kunstværk i granit


18.30

Middag i restauranten


 

Lørdag d. 13. marts


08.00 - 09.00

Morgenmad


09.30

Afgang med bus til Sønderjyllands Seniorhøjskole i Gram


10.15 - 11.45 

Pianist og højskolelærer Niels Troldborg fortæller om og spiller værker af Chopin og Mozart


12.00

Frokost i højskolens dejlige spisesal


13.00 - 13.45

Forstander Annemarie Morris introducerer Ribe Kunstmuseums fine udstilling ”Billedbyggeren: Georg Jacobsen og den konstruktive kunst”. Ribe Kunstmuseum, Fuglsang Kunstmuseum og Trondheim Kunstmuseum lægger ramme til en tematisk fortælling om Georg Jacobsen, om kunstnerfællesskaber i Paris, om billedopbygning og om at præge en ny generation af kunstnere. Vi befinder os i Paris. Året er 1920, og danske Georg Jacobsen er netop begyndt at besøge mexicaneren Diego Rivera i en lille lejlighed på Rue du Depart i Montparnasse. Jacobsen er ikke den eneste kunstner tilstede i Riveras lejlighed. Her er også svenske Otte Sköld, norske Alf Rolfsen, russiske Angelina Beloff og brasilianske Pedro Luiz Correia de Araújo – for ikke at tale om Jacobsens landsmand Adam Fischer. Gruppen af kunstnere har en mission. De vil udvikle en ny form for kunst, en kunstretning der inspireres af middelalderen og renæssancens billedopbygning. Et billede må have et konstruktivt skelet - udregnet på baggrund af det gyldne snit og geometriske former – før et motiv kan tilføjes


14.00

Afgang med bus til Ribe Kunstmuseum


14.30 - 16.00

Vi ser udstillingen på Ribe Kunstmuseum


16.10

Vi kører tilbage til vores dejlige hotel Skibelund Krat


18.30

Middag i restauranten       



Søndag d. 14. marts


08.00 - 09.00

Morgenmad


09.00 - 09.45

Morgensamling


10.00

Afgang med bus til Musikhuset i Esbjerg. Vi kører en smuk tur gennem landskabet og omkring Svend Wiig Hansens ”Mennesket ved havet” en 9 meter høj skulptur i hvid beton placeret ved Sædding Strand


11.30

Vi finder vores pladser i Musikhusets smukke foyer. Musikhuset i Esbjerg har i dag udviklet sig til det levende og dynamiske musik- og kulturhus, som initiativtagerne drømte om i begyndelsen af 1980’erne. Hvert år gæster mere end 60.000 mennesker Musikhuset til koncerter, teaterforestillinger og andre kulturarrangementer, og omkring 30.000 mennesker deltager årligt i konferencer og møder i Sydvestdanmarks største kulturhus. Musikhuset er tegnet af Utzon arkitekterne og er meget smukt. Den 1. oktober 2020 blev en ny, spektakulær plads foran Musikhuset Esbjerg indviet. Pladsen hedder Henning G. Kruses Plads og er doneret til Musikhuset af offshore-pioner Henning G. Kruses Fond. Henning G. Kruses Plads er tegnet af det verdensberømte, danske arkitektfirma BIG – Bjarke Ingels Group, og pladsen er en hyldest til både Utzons hus, havnebyen Esbjerg og musikken


12.00

Traditionen tro inviterer Den Ny Opera på Opera Frokost i Musikhuset.

Det er mad og Mozart.
Det er vin og Verdi.
Det er hvid dug og sort tragedie.
Det er kaffe, kage og komik.
Det er en fast tradition:
Det er forår, og der er OperaFrokost med Den Ny Opera i Musikhuset Foyer.
Vi får en lækker tallerkenanretning, et glas vin, øl eller vand (efter eget valg) samt kaffe/te og småkager.


15.00

Vi kører med vores bus tilbage til Skibelund Krat


18.30

Middag i restauranten



Mandag d. 15. marts


08.00 - 09.00

Morgenmad


09.00 - 09.30

Forstander Annemarie Morris: Morgensamling, farvel og tak


09.45   

Fællestransport afgår til Vojens Station



Der tages forbehold for trykfejl samt ændringer i programmet