Historiske slotte og herregårde i det smukke Sønderjylland

Historiske slotte og herregårde i det smukke Sønderjylland. Sønderjyllands Seniorhøjskole indbyder til ophold på Hotel Norden i Haderslev med ture til Gram Slot, Trøjborg Slotsruin, Schackenborg, Koldinghus og Sønderskov. Mærk historiens vingesus i et sommerklædt Sønderjylland

                                                                                                                   29. juni - 03. juli

Kursusleder: Højskoleforstander Annemarie Morris og højskolelærer Jimmi Ekløv. Mød også pianist Niels Troldborg og godsejer Svend Brodersen


Kursuspris: 5.500,-kr. for dobbeltværelse/ 5.900,- kr. for enkeltværelse. Prisen er alt inkl. undtagen drikkevarer. Alle værelser har eget bad og toilet.



Dagsprogram:


Tirsdag d. 29. juni


14.00 - 15.00

Ankomst og indkvartering på Hotel Norden i Haderslev


13.25

Fællestransport fra Vojens Station. Husk tilmelding


15.00

Kaffe på Hotel Norden


16.00 

Velkomst ved Forstander Annemarie Morris og Højskolelærer Jimmi Ekløv


17.00

For de som har lyst er der mulighed for en lille tur rundt i parken ved hotellet og Haderslev Dam, hvor Jimmi Ekløv fortæller lidt under vejs


19.00

Aftensmad på Hotel Norden


 

Onsdag d. 30. juni


07.00 - 09.00

Morgenmad i Hotel Nordens restaurant


08.45

Afgang med bus til Gram Slot


09.30 - 10.30

Rundvisning på Gram Slot. Gram Slot er et af Sønderjyllands prægtigste bygningsmonumenter og et fornemt udtryk for dansk slotsarkitektur. Slottet er opført gennem tre århundreder med start omkring år 1500. De tre fløje, der omkranser slotsgården, udgør med den varme rødbrune farve, de røde tage og hvide gesimser et meget dansk hus


11.00

Formiddagskaffe på Sønderjyllands Seniorhøjskole. Herefter fortæller forstander Annemarie Morris om højskolen


12.30

Vi spiser en dejlig frokost i højskolens smukke spisesal


14.00

Gods – og slotsejer Svend Brodersen fortæller om hvordan det er at drive moderne virksomhed og Danmarks største økologiske landbrug på et smukt gammelt slot


15.30

Kaffe og kage


16.00

Sangtime med pianist Niels Troldborg


17.30

Vi kører med vores bus tilbage til Hotel Norden i Haderslev  


19.00

Middag i restauranten. Herefter friaften

    


Torsdag d. 01. juli


07.00 - 08.45

Morgenmad i Hotel Nordens restaurant


09.00

Højskolelærer Jimmi Ekløv fortæller om Koldinghus, som vi skal besøge. I dag fremstår slottet som en seværdighed af stor historisk og arkitektonisk værdi med store, internationale særudstillinger og
landets største samling af moderne, dansk sølv. Koldinghus blev oprindeligt bygget i midten af 1200-tallet, men de nuværende bygninger stammer fra 1400- og 1500-tallet. Den karakteristiske profil fik Koldinghus først, da den unge Christian 4. opførte Kæmpetårnet omkring 1600. I 1808 brændte slottet under spanske troppers indkvartering og henlå i mange år som ruin. I 1980’erne gennemgik slotsruinen en prisbelønnet restaurering. Der er bevidst blev brugt materialer, som adskiller sig fra de oprindelige, hvilket har givet Koldinghus det særegne udseende, det har i dag


10.15

2021 viser Koldinghus for første gang H.M. Dronningens broderede private værker offentligt i udstillingen ”Dronningens Broderier”. Det er velkendt for mange, at H.M. Dronningen er en særdeles aktiv kunstner inden for en række genrer: maleri, decoupage, teaterscenografi og broderi, som kan ses i de danske kirker på bispekåber og alterduge. Men færre ved, at Dronningens enorme virkelyst også har resulteret i en stor produktion af private broderier, der aldrig før er set i offentligheden. Dronningen tegner selv mønstrene og komponerer farvesætningen til broderierne, der bl.a. er givet i gave til familie, venner og ansatte ved hoffet eller pryder Dronningens hjem på alt fra puder til kaminskærme, duge og stolesæder. De private gaver er udført med samme omtanke, som vi kender fra de offentlige værker til kirkerne. Dronningen tegner mønstre med symboler og referencer skræddersyet til modtageren af gaven, og i farvevalget folder kreativiteten sig fuldt ud– oftest, som Dronningen selv siger, i ”rabalderfarver”. I udstillingen vises cirka 100 af Dronningens private broderier for første gang i en udstilling på Kongernes Samling Koldinghus i slottets smukke hvide bibliotekssal


12.15

Vi fortsætter med bussen til Sønderskov Slot. Sønderskov Herregård er en herregård beliggende i Folding Sogn ved Brørup i landsdelen Sydjylland. Den huser nu, "Museet på Sønderskov", egnsmuseet for Vejen Kommune. Sønderskov hørte i middelalderen til Ribe domkapitel. Thomas Juel opførte den nuværende hovedbygning og anlagde det store voldsted i 1620.  Sønderskov har gennemgået en omfattende restaurering og modtog i 1992 Europa Nostra-prisen


13.00

Vi spiser en lækker frokost i Herregårdskælderen på Sønderskov Slot. Herefter er der mulighed for at se museet på selve slottet og den dejlige renæssancehave


16.00

Vi kører en smuk tur gennem landskabet tilbage til Hotel Norden


19.00

Aftensmad på Hotel Norden. Herefter friaften



Fredag d. 02. juli


07.00 - 08.30

Morgenmad i restauranten


08.45

Afgang med bus til Møgeltønder hvor vi skal møde Iver Gram fra SortSafari som tager os med på omvisning på Schackenborg Slot


10.00 - 14.00

Rundvisning på Schackenborg og herefter Trøjborg Slotsruin

Schackenborg Slot ligger i Tønder Kommune. I 1978 efter 11 generationer i Schack-slægtens eje blev slottet overtaget af kongefamilien. I 1993 blev slottet overtaget af prins Joachim. 1. juli 2014 meddelte hoffet, at Schackenborg Slot ville overgå til Schackenborg Fonden. Efter rundvisningen på Schackenborg kører vi til Trøjborg Slotsruin, hvor vi spiser vore madpakker og får fortællingen om Trøjborg. Navnet Trøjborg stammer sandsynligvis fra det græske Troja. Borgen blev opført i 1300-tallet på en 30 × 30 m stor banke. Trøjborg nævnes i 1347 i et brev fra hertug Valdemar af Sønderjylland som hertug Valdemar Atterdags slot. I 1407 kom det i dronning Margretes besiddelse, men senere pantsattes det til Ribe bispestol


14.00

Vi fortsætter turen ind til Tønder by, hvor der vil blive tid på egen hånd til at nyde en kop kaffe, eller spadsere en tur i den smukke hovedgade eller evt. til at se museet


16.00

Vi kører tilbage til Hotel Norden i Haderslev


19.00

Middag i restauranten. Herefter hygger vi med fortælling og en lille quiz med fine præmier

                  


Lørdag d. 03. juli


07.30 - 08.45

Morgenmad på Hotel Norden


09.00 - 09.30

Morgensamling samt tak for denne gang


09.50

Afgang med bus til Vojens Station, hvorfra der afgår tog 10.30




Der tages forbehold for trykfejl samt ændringer i programmet