Junidage på Agerskov Kro med Sønderjyllands Seniorhøjskole

Junidage på Agerskov Kro med Sønderjyllands Seniorhøjskole.

Vi byder på fornem koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester og dygtige koncertpianister, på udstillingen ”Dronningens Broderier” på Koldinghus, på frokost på Brødremenighedens Hotel i Christiansfeld, dagsaktuelle foredrag om Storbritannien og Polen, marsk- og kunsttur samt højskoleliv og festligt samvær

                                                                                                                 30. maj - 05. juni

Kursusleder: Højskoleforstander Annemarie Morris og højskolelærer Jimmi Ekløv. Mød også pianist og højskolelærer Niels Troldborg samt lektor Michael Morris


Kursuspris: 5.400,-kr. for dobbeltværelse/ 5.900,- kr. for enkeltværelse. Prisen er alt inkl. undtagen drikkevarer. Alle værelser har eget bad og toilet.



Dagsprogram:


Søndag d. 30. maj


15.31

Gratis fællestransport fra Vojens Station til Agerskov Kro


15.00 - 16.30

Ankomst og indkvartering samt kaffe


18.00

Middag på kroen


19.30 

Velkomstaften med præsentation af ugens program ved forstander Annemarie Morris og højskolelærer Jimmi Ekløv.

Herefter aftenkaffe


 

Mandag d. 31. maj


07.30 - 09.00

Morgenmad 


09.15

Afgang til Sønderjyllands Seniorhøjskole i Gram


10.00

Morgensamling i foredragssalen v/ forstander Annemarie Morris


10.30

Journalist og højskolelærer Jimmi Ekløv: Polen, vort ukendte naboland

Polen ligger lige på den anden side af Østersøen, men alligevel at landet og dets historie og kultur ret ukendt for det fleste. Vi kommer i dette foredrag lidt tættere på, og kommer på en tour de force gennem Polens historie og kultur, fra Chopin til Solidaritet, fra 2.verdenskrig til dagens forhold til EU og Europa. Fra Polens grundlæggelse til nutidens politiske konflikter 


12.15

Frokost på højskolen


13.30 - 15.30

Lektor Michael Morris: Storbritannien og EU efter Brexit. I pausen serveres der kaffe og te


16.00

Vi kører tilbage til Agerskov Kro med bussen


18.30

Middag på kroen. Herefter friaften

    


Tirsdag d. 01. juni


07.30 - 09.00

Morgenmad


09.00

Morgensamling v/ forstander Annemarie Morris


10.00 - 13.00

Vi kører i dag ud i marsken, hvor vi skal møde en naturvejleder fra Sort Safari og se digerne og Vidåslusen, som holder Vesterhavet ude når stormene raser. Her er en fantastisk udsigt over vadehavet med udsigt til Rømø og Sild, og vi skal høre om de store stormfloder, som diget er et værn imod, samt om det rige dyre- og fugleliv i marsken


13.00 - 14.15

Vi spiser frokost på Ballum Slusekro


14.15

Efter frokost skal vi på kunstrunde i Art Village Højer, hvor vi skal besøge et udvalg af de mange kunsthåndværkere i byen. Hele 25 af slagsen har slået sig ned i denne unikke danske by bag digerne mellem marsk og hav. Her er alt fra keramikere over skulptører til malere. Vi skal besøge et udvalg af værkstederne og gallerierne og møde et par af kunstnerne selv


16.00

Vi kører tilbage til Agerskov Kro med bussen


19.00

Middag på kroen. Herefter friaften



Onsdag d. 02. juni


07.30 - 09.00

Morgenmad


09.00

Morgensamling. Forstander Annemarie Morris fortæller om maleren Franciska Clausen, som optakt til dagens tur til Aabenraa


10.30

Afgang med bus til Kunstmuseet Brundlund Slot, hvor vi skal se udstillingen ”Franciska Clausen og det evige eksperiment”. Værker fra hele Franciskas karriere, hvor malerier, tegninger og gouacher vil fylde slottets første sal. Igennem fem temaer bliver forskellige sider af hendes kunstneriske virke beskrevet. Eksperimentet er i fokus, for Clausen var altid i proces og i færd med at udforske nye idéer. Helt tilbage i hendes studietid opsøgte hun kunstskoler, hvor hun mente at den maleriske retning kunne kaste ny inspiration af sig. Den nysgerrighed holdt aldrig op, og den visuelle alsidighed det affødte, er der her rig mulighed for at blive klogere på


12.30

Afgang med bus til ”Folkehjem ” i Aabenraa, hvor vi skal se den nye Genforeningshave, spise en let frokost i ”Billedsalen” og høre forstander Annemarie Morris fortælle om skæbner i Genforeningskampen


16.00

Hjemkomst til Agerskov Kro


18.30

Middag. Herefter friaften

                  


Torsdag d. 03. juni


07.30 - 09.00

Morgenmad


09.15 

Afgang med bus til Koldinghus, Kongernes Samling


10.00

I 2021 viser Koldinghus for første gang H.M. Dronningens broderede private værker offentligt i udstillingen ”Dronningens Broderier”.

Det er velkendt for mange, at H.M. Dronningen er en særdeles aktiv kunstner inden for en række genrer: maleri, decoupage, teaterscenografi og broderi, som kan ses i de danske kirker på bispekåber og alterduge. Men færre ved, at Dronningens enorme virkelyst også har resulteret i en stor produktion af private broderier, der aldrig før er set i offentligheden. Dronningen tegner selv mønstrene og komponerer farvesætningen til broderierne, der bl.a. er givet i gave til familie, venner og ansatte ved hoffet eller pryder Dronningens hjem på alt fra puder til kaminskærme, duge og stolesæder. De private gaver er udført med samme omtanke, som vi kender fra de offentlige værker til kirkerne. Dronningen tegner mønstre med symboler og referencer skræddersyet til modtageren af gaven, og i farvevalget folder kreativiteten sig fuldt ud– oftest, som Dronningen selv siger, i ”rabalderfarver”.

I udstillingen vises cirka 100 af Dronningens private broderier for første gang i en udstilling på Kongernes Samling Koldinghus i slottets smukke hvide bibliotekssal


12.30

Vi fortsætter med vores bus til Brødremenighedens Hotel i Christiansfeld, hvor vi spiser frokost


13.00

Frokost på Brødremenighedens Hotel


14.00

Forstander Annemarie Morris viser rundt i Salshuset, hvorefter vi spadserer den korte vej til Gudsageren. Herefter bliver der tid til på egen hånd at nyde omgivelserne, og måske til at købe honningkager, i denne helt specielle by, som er på UNESCOS Verdensarvsliste


16.00

Vi kører med vores bus tilbage til Agerskov Kro


19.00

Middag. Herefter friaften



Fredag d. 04. juni


07.30 - 09.00

Morgenmad


09.15

Afgang med bus til Sønderjyllands Seniorhøjskole i Gram


10.00

Morgensamling i foredragssalen ved forstander Annemarie Morris


11.00

Sangtime med pianist og højskolelærer Niels Troldborg


12.15

Frokost i højskolens spisesal


13.30 - 16.00

Pianist og højskolelærer Niels Troldborg introducerer aftenens koncert


16.15

Vi kører med bussen tilbage til Agerskov Kro


17.30

Tidlig middag på Agerskov Kro


19.00

Afgang med bus til Sønderjyllandshallen i Aabenraa, hvor vi skal til koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester


20.00

”Poulenc for to klaverer”. Koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester med Dirigent: Tung-Chieh Chuang, Solister: Rikke Sandberg, klaver og Tanja Zapolski, klaver. Russisk og fransk musik står på programmet ved denne koncert. Først Tjajkovskijs Capriccio Italien inspireret af hans rejse til Italien med sin bror Modest for at komme sig oven på det brudte ægteskab med Antonina Miliukova. Efter denne symfoniske fantasi står Poulencs Koncert for to klaverer på programmet. Værket beskrives ofte som højdepunktet i Poulencs tidlige periode som komponist, hvilket han også selv har udtalt til sin ven musikvidenskabsmanden Paul Collaer: ”Du vil selv få at høre at der er tale om et stort fremskridt i forhold til mine tidligere værker – Jeg er i sandhed ved at træde ind i en ny storhedsperiode som komponist.” Til slut afrundes aftenen med Debussys billedrige og karakterfulde orkesterværk ”La Mer”


21.45

Vi kører med bus tilbage til Agerskov kro



Lørdag d. 05. juni


07.30 - 09.00

Morgenmad. Efter morgenmad forlades værelserne


09.00

Morgensamling v/forstander Annemarie Morris


09.30

Farvel og tak samt afrejse. Fællestransport afgår til Vojens Station 09.45




Der tages forbehold for trykfejl samt ændringer i programmet