Kirker, Klostre og dejlige kroer i det historiske Sønderjylland - Maj

Kirker, Klostre og dejlige kroer i det historiske Sønderjylland.

Et ophold på Hotel Norden i Haderslev med Sønderjyllands Seniorhøjskole med ture til Årøsund Badehotel, Øster Højst Kro, Brødremenighedens Hotel, Løgumkloster, stor koncert i Alsion samt Gram Slot og talrige kirker

                                                                                                                           17. - 21. maj

Kursusleder: Højskoleforstander Annemarie Morris & højskolelærer Jimmi Ekløv.  


Kursuspris: 5.000,-kr. for dobbeltværelse/ 5.500,- kr. for enkeltværelse. Prisen er alt inkl. undtagen drikkevarer. Alle værelser har eget bad og toilet.



Dagsprogram:


Mandag d. 17. maj


14.30

Ankomst til Vojens Station, hvor vi afhenter med egen gratis bus. Husk tilmelding


15.00

Indkvartering på værelserne på Hotel Norden i Haderslev. Hotel Norden ligger med udsigt over Haderslev Dam og byens domkirke fra det 13. århundrede. Der er gratis WiFi, sauna og indendørs pool. Interiøret på Hotel Norden omfatter gulvtæppe og kunstværker af den danske kunstner Robert Jacobsen. Samtlige værelser har fladskærms-tv, opholdsområde og eget badeværelse. Sommerterrassen har panoramaudsigt over parken og søen


16.00

Velkomstkaffe og velkomst v/ forstander Annemarie Morris og Jimmi Ekløv


18.00 

Middag


19.30

Introduktion til Haderslev en gammel, smuk domkirke- og handelsby midt imellem Ribe og Østersøen v/ højskolelærer Jimmi Ekløv og forstander Annemarie Morris


 

Tirsdag d. 18. maj


07.30 - 09.00

Morgenmad


09.15

Vi spadserer den smukke og korte tur gennem Damparken hen til Gl. Haderslev Kirke, som er Haderslevs ældste kirke, opført i 1100-tallet. Kirken kaldes også Sct. Severins Kirke, Sct. Severin var biskop i Køln i 400-tallet. Vi skal bl.a. se det interessant freskomaleri i apsis malt af Hjalte Skovgaard


10.30

Vi bliver hentet med bus og fortsætter vores tur til Øster Højst Kirke, som er bygget som en annekskirke til Løgumkloster Kirke


11.15

Vi besøger Øster Højst kirke, som er fra 1200 – tallet. Her skal vi bl.a. se den fine altertavle fra 1500-tallet og den smukke Mariafigur fra 1200-tallet


12.00

Vi spiser en dejlig frokost på Øster Højst Kro, som ligger i umiddelbar nærhed af kirken


13.30

Vi fortsætter vores tur til Løgumkloster Kirke og Kloster et imponerende Cistercienserkloster påbegyndt i 1173. Her viser Annemarie Morris rundt og fortæller om kirke og kloster


15.15

Vi kører en smuk tur igennem landskabet tilbage til vores hotel i Haderslev


19.00

Middag og kaffe. Herefter friaften

    


Onsdag d. 19. maj


07.30 - 09.00

Morgenmad


09.15 

Afgang med bus til Gram, hvor vi begynder med at besøge Gram Kirke


10.00

Gram Kirke er en af Danmarks ældre romanske kirker fra 1200-tallet. Kirken er opkaldt efter Sct. Vincent, som døde under kristendomsforfølgelser i 300-tallet. Kirken er rig på inventar fra både før og efter Reformationen. På kirkegården findes også en gravplads for Royal Air Force


12.00

Frokost på Sønderjyllands Seniorhøjskole i Gram


13.00

Forstander Annemarie Morris fortæller om Sønderjyllands Seniorhøjskole og bygningernes brogede historie fra jernbanestation til seniorhøjskole


14.00 - 14.45

Vi spadserer en fin tur gennem Gram Slotspark, som ligger i umiddelbar nærhed af højskolen. Undervejs fortæller højskolelærer Jimmi Ekløv om Gram Slots imponerende historie


15.00 - 15.30

Kaffe og kage i højskolens dejlige dagligstuer


15.30 - 17.00

Pianist og højskolelærer Niels Troldborg introducerer Dvoráks Stabat Mater, som vi skal høre i Alsion torsdag aften med Sønderjyllands Symfoniorkester og Filharmonisk Kor


17.15

Vi kører med vores bus tilbage til Hotel Norden


19.00

Middag. Herefter friaften



Torsdag d. 20. maj


07.30 - 09.00

Morgenmad


09.15

Vi spadserer den korte tur til Haderslev Domkirke, hvor Jimmi Ekløv viser rundt. Haderslev Domkirke kan dateres helt tilbage til 1150 og tårner sig op på byens højeste punkt. Når vi har set kirken går vi ned gennem byen til Hertug Hans Kirke, som er den førte kirke i Danmark, der blev bygget som protestantisk i 1569


11.30

Vores bus samler os op, og vi fortsætter vores tur til Starup Kirkes menighedshus, hvor vi spiser frokost


13.00

Vi besøger Starup Kirke, som ligger smukt ned til Haderslev Fjord og er Sønderjyllands ældste kirke. Kirken er især kendt for sine overdådige kalkmalerier fra middelalderen, restaureret af kunstneren Wilckens         


13.45

Vi fortsætter turen til Årøsund Badehotel, hvor vi nyder de smukke omgivelser og udsigten over Lillebælt. Vi nyder selvfølgelig også eftermiddagskaffe med kage


16.00

Vi kører den korte tur tilbage til vores hotel i Haderslev


17.15

Vi spiser tidlig middag


18.30

Afgang med bus til Alsion i Sønderborg, hvor vi skal til koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester


20.00

Dvorák: Stabat mater

Det bliver en smuk aften med følelserne uden på tøjet, når Sønderjyllands Symfoniorkester i samarbejde med fire dygtige solister, og Filharmonisk Kor under ledelse af chefdirigent Johannes Wildner opfører Antonín Dvoráks smukke værk Stabat Mater. Dvorák skrev musikken til den ældgamle latinske tekst, omhandlende den sørgende Jesu moder, i en dyb sorgperiode, hvor han selv havde mistet sin kun to dage gamle datter Josefa. Antonín Dvoráks udgave af musikken til den sørgende moder betegnes som den mest symfoniske af de forskellige musikalske udgaver. Selvom man som lytter overvældes af en stærk emotionel musikoplevelse ender værket dog i en optimistisk stemning, der vækker håb i sorgen.


Koncerten varer ca. 90 minutter og vi forventer derfor at være tilbage på vores hotel i Haderslev kl 22.45

                  


Fredag d. 21. maj


07.30 - 09.00

Morgenmad. Herefter forlades værelserne


09.30 

Vi kører med bus til Christiansfeld, hvor vi begynder med at besøge Thyrstrup Kirke også kaldet Genforeningskirken, da det var her Chr. X knælede ved alteret efter at have krydset grænsen tæt på Christiansfeld


10.00

Rundvisning i Thyrstrup Kirke


10.30

Vi spadserer den korte vej til Brødremenighedens Hotel, hvor Annemarie Morris fortæller om Brødremenigheden i et af hotellets smukke rum


12.00

Vi spiser frokost på Brødremenighedens smukke gamle hotel


13.00

Vi spadserer til Brødremenighedens Kirkesal, hvor Annemarie Morris viser rundt.  Herefter mulighed for spadseretur til Gudsageren eller tid på egen hånd


14.45

Afgang med fællestransport til Vojens Station, hvorfra der afgår tog kl. 15.31. Herefter vender bussen tilbage til Hotel Norden i Haderslev, hvorefter der er hjemrejse for resten af deltagerne




Der tages forbehold for trykfejl samt ændringer i programmet