Forlæng pinsen på Agerskov Kro

Forlæng pinsen på Agerskov Kro med Sønderjyllands Seniorhøjskole. Vi byder på ”Mary og Kronprinsesserne” på Kongernes Samling Koldinghus, og på frokost på Brødremenighedens Hotel i Christiansfeld. Vi besøger også Ribe, hvor vi ser udstillingen Anne Marie Carl-Nielsen på Ribe Kunstmuseum og vi byder ikke mindst på højskoleliv og godt samvær

                                                                                                                          06. - 10. juni 

Kursusleder: Højskoleforstander Annemarie Morris og højskolelærer Jimmi Ekløv. 


Kursuspris: 4.900,-kr. for dobbeltværelse/ 5.400,- kr. for enkeltværelse. Prisen er alt inkl. undtagen drikkevarer. Alle værelser har eget bad og toilet



Dagsprogram:


Mandag d. 6. juni, 2. Pinsedag


15.31

Gratis fællestransport fra Vojens Station til Agerskov Kro. Husk tilmelding

 

15.00 - 16.30

Ankomst og indkvartering samt kaffe og kage

 

18.00

Middag på kroen

 

19.30 

Velkomstaften med præsentation af ugens program ved forstander Annemarie Morris og højskolelærer Jimmi Ekløv. Herefter aftenkaffe


 

Tirsdag d. 07. juni


07.00 - 09.00

Morgenmad i restauranten

 

09.15

Vi kører med bus til højskole i Gram

 

10.00

Forstander Annemarie Morris introducerer udstillingen ”Anne Marie Carl-Nielsen” på Ribe Kunstmuseum. Udstillingen præsenterer den største soloudstilling med den danske billedhugger-verdensstjerne i 75 år. På udstillingen inviteres du ind i kunstnerens værksted og kan stifte bekendtskab med den kompromisløse kvinde, der både var eftertragtet og anerkendt i sin samtid, men siden er blevet skrevet ud af historien. Anne Marie Carl-Nielsen var den første kvindelige billedhugger i verden, der fik bestilling på at opføre en rytterstatue af en konge og bronzeporte til en domkirke; to af fagets mest prestigefyldte opgaver. Selvom mange har stiftet bekendtskab med rytterstatuen af Christian IX på Christiansborg Ridebane eller gået ind ad bronzeportene i Ribe Domkirke, er det de færreste, der kender Anne Marie Carl-Nielsen i dag. Udstillingskonceptet er skabt af Ny Carlsberg Glyptotek

 

11.15

Sangtime med årstidens sange v/ organist og musiker Lasse Meyer Sørensen

 

12.30

Vi spiser frokost på højskolen

 

13.30

Vi kører med bus til Ribe, hvor vi begynder med at se Anne Marie Carl-Nielsens motiver på Domkirkedøren

 

14.30

Vi besøger Ribe Kunstmuseum, som viser udstillingen Anne Marie Carl-Nielsen. Herefter tid på egen hånd til at nyde den smukke gamle by

 

17.00

Vi kører med bussen tilbage til Agerskov Kro

 

18.30

Middag på Agerskov Kro.

Herefter friaften



Onsdag d. 08. juni


07.30 - 09.00

Morgenmad i restauranten

 

09.15

Afgang med bus til Højskolen i Gram

 

09.45 - 10.15

Morgensamling om Brødremenigheden i Christiansfeld. Morgensamlingen er optakt til morgendagens besøg i Christiansfeld v/ forstander Annemarie Morris

 

10.30

Udendørs koncert på højskolen, hvor vi får besøg af en meget dygtig trio af unge Sønderjyske jazzmusikere. Steffan Grarup Jensen, piano, Niels Præstholm, bas og Chris Falkenberg, trommer.

Hvis vejret ikke er med os rykker vi indendørs

 

12.00 - 13.00

Vi tænder op i grillen og serverer traditionelle ringriderpølser fra slagter Warming på Sønderjyllands Seniorhøjskole

 

13.15 – 14.15

Vi tilbyder en lille fin spadseretur i Slotsparken ved Gram Slot. Undervejs fortæller Jimmi Ekløv om slottet og den Holstenske Lade. Ønsker man ikke at spadsere, kan man slå sig ned på højskolen og nyde de smukke omgivelser

 

14.15 - 15.00

Vi serverer eftermiddagskaffe med kage


15.00 - 16.00

Højskolelærer Jimmi Ekløv: Pinseunderet – hvad er det? En tour de force om pinseunderet i kunst og fortælling


16.00

Vi vender tilbage til Agerskov Kro med bussen

 

18.30

Middag på kroen. Herefter friaften



Torsdag d. 09. juni


07.30 - 09.00

Morgenmad i restauranten

 

09.15

Afgang med bus til Koldinghus, hvor vi skal se udstilling ”Mary og Kronprinsesserne”

 

10.00 - 12.30

Udstillingen ”Mary og Kronprinsesserne” på Koldinghus er blevet til i anledning af Kronprinsesse Marys 50-års fødselsdag og tegner et portræt af den danske kronprinsesse og hendes fire forgængere i Glücksborg-slægten. De besøgende kan se frem til blandt andet at opleve det berømte rubinsæt og den blå kjole og hårbøjle, som Kronprinsessen bar ved Prins Christians dåb i 2006.

I 2002 kom en ung kvinde til Danmark som Kronprins Frederiks ukendte kæreste. Parret blev forlovet, og ved brylluppet i 2004 blev Mary Donaldson til Kronprinsesse af Danmark. Kronprinsessen indtrådte dermed i en helt særlig rolle, som hun nu har haft i 18 år, og som hun selv fortæller om i en ny udstilling med titlen ”Mary og Kronprinsesserne”.

I udstillingen vil Kronprinsesse Mary guide de besøgende på en opdagelsesrejse i sine forgængeres og Glücksborg-dynastiets historie. Hovedpersonerne er ud over Kronprinsessen prinsesserne Louise af Hessen-Kassel, Lovisa af Sverige-Norge, Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin og Ingrid af Sverige. Blandt dem er Kronprinsesse Mary den eneste med en ikke-kongelig baggrund.


12.30

Vi fortsætter vores tur med at køre til Christiansfeld, Brødremenighedens by, som er på UNESCOS Verdenskulturarvsliste

 

13.00

Frokost på Brødremenighedens Hotel

 

14.15

Vi går den korte vej til Salshuset og fortæller undervejs. Når vi har set Salshuset er der tid til at gå på opdagelse på egen hånd i Christiansfeld

 

16.30

Vi kører med vores bus tilbage til Agerskov Kro

 

18.30

Middag på Agerskov. Herefter lidt festlig underholdning med quiz og fortælling



Fredag d. 10. juni


07.30 - 09.00

Morgenmad 

 

09.15 - 09.45

Morgensamling i Riddersalen samt farvel og tak

 

09.50

Afgang med fællestransport til Vojens Station. Passer til togafgang 10.30




Der tages forbehold for trykfejl samt ændringer i programmet