Højsommer i hjertet af Sønderjylland

Højsommer i hjertet af Sønderjylland med besøg i ”Nordens Venedig”, Frederiksstad og storkebyen Bergenhusen. Et kursus med musik, kunst, historie, jazzkoncert, kirkekoncert og sommermarked. Udgangspunktet er Agerskov Kro, og Sønderjyllands Seniorhøjskole i slotsbyen Gram

                                                                                                                            19. - 23. juli

Kursusleder: Højskoleforstander Annemarie Morris og højskolelærer Jimmi Ekløv. Mød også naturformidler Iver Gram, SortSafari


Kursuspris: 5.200,-kr. for dobbeltværelse/ 5.700,- kr. for enkeltværelse. Prisen er alt inkl. undtagen drikkevarer. Alle værelser på Agerskov Kro har eget bad og toilet


HUSK PAS



Dagsprogram:


Tirsdag d. 19. juli


15.31

Gratis fællestransport fra Vojens Station til Agerskov Kro. Husk tilmelding

 

15.00 - 16.30

Indkvartering på værelserne på Agerskov Kro og velkomstkaffe. Agerskov Kro er i 2020 for femte år i træk udvalgt som årets hotelvinder blandt Small Danish Hotels

 

18.00

Middag på kroen

 

19.30 

Velkomstaften med præsentation af ugens program ved forstander Annemarie Morris og højskolelærer Jimmi Ekløv. Herefter aftenkaffe


 

Onsdag d. 20. juli


07.00 – 08.00

Morgenmad i restauranten

 

09.00

Afgang med bus til seniorhøjskolen i Gram

 

09.45 – 10.30

Morgensamling i foredragssalen

 

10.30 – 12.00

Præst og forfatter Ronald Risvig: ”Humor og evangelium i Matador”

 

12.15

Frokost i højskolens spisesal

 

13.30 – 15.00

Musiker og organist Lasse Meyer Sørensen:  "Toner fra filmen" Bent Fabricius Bjerre, Kai Normann Andersen og Svend Gyldmark

 

15.00 – 15.45

Eftermiddagskaffe med kage

 

16.00

Vi kører tilbage til Agerskov Kro

 

17.30

Tidlig middag i restauranten

 

19.15

Afgang med bus til Klosterkirken i Løgumkloster

 

20.00

Sommerkoncert i Klosterkirken



Torsdag d. 21. juli


07.30 - 09.00

Morgenmad i restauranten

 

09.00

Afgang med bus til seniorhøjskolen i Gram

 

09.45 – 10.30

Morgensamling i foredragssalen

 

10.30

Formiddagskaffe

 

11.00 – 12.30

Vi besøger Gram Slots sommermarked, som ligger i umiddelbar nærhed af skolen. På markedet kan du møde kunsthåndværkere, små fødevareproducenter, kræmmere og andre passionerede mennesker som præsenterer og sælger deres produkter

 

12.30

Frokost i højskolens spisesal

 

14.00 – 15.00

Udendørs koncert på højskolen, hvor vi får besøg af en meget dygtig trio af unge Sønderjyske jazzmusikere. Steffan Grarup Jensen, piano, Niels Præstholm, bas og Chris Falkenberg, trommer.

Hvis vejret ikke er med os rykker vi indendørs

 

15.15 – 16.00

Eftermiddagskaffe med kage

16.30

Vi vender tilbage til Agerskov Kro

 

19.00

Middag i restauranten



Fredag d. 22. juli

           

07.30 - 08.45

Morgenmad i restauranten. I forbindelse med morgenmaden smører vi en madpakke til dagens tur

 

09.00

Afgang med bus til ”Nordens Venedig”, den smukke og historiske by Frederiksstad.

 

10.30

Rundvisning i Frederiksstad, hvor vi ser de mest markante steder, bl.a. den gamle synagoge og mindesmærket for de danske faldne i 1850


12.00

Vi spiser frokost i den danske menigheds hus


13.00 - 14.00

Tid på egen hånd til at nyde den smukke by


14.00

Afgang med bus til Storkebyen Bergenhusen, byen som er kendt for de mange storkepar der yngler på de smukke gamle hustage. Der er som regel mere end 20 par 


16.30

Forventet hjemkomst til Agerskov Kro

 

18.00

Middag efterfulgt af fortælling og quiz



Lørdag d. 23. juli


07.30 - 09.00

Morgenmad. Herefter forlades værelserne

 

09.15 

Afgang med bus til Vejen Kunstmuseum

 

10.00

Vi ser udstillingen på det nyrestaurerede og netop genåbnede Vejen Kunstmuseum. Vejen Kunstmuseum huser en enestående samling af dansk symbolisme fra perioden omkring det 19. århundredes slutning. Vejen Kunstmuseum perspektiverer den danske symbolisme, og i særdeleshed kunstneren Niels Hansen Jacobsen (1861-1941) og hans to virkefelter; skulptur og keramik - med vinkler ud til hans europæiske samtidige. Indenfor keramikken arbejder Vejen Kunstmuseum med dansk og udenlandsk (særlig fransk) keramik fra tiden 1880 til i dag med hovedvægten på tiden omkring 1900. December 2016 fik Vejen Kunstmuseum tilsagn fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål om støtte på 28,6 mill. kr. til et større nybyggeri, der omfatter udstillingssale og etablering af et specialbygget magasin til samlingen. Donationen kommer i forlængelse af, at Fonden i 2008-2009 muliggjorde fremtidssikringen af Troldespringvandet og i 2013-2014 bekostede nytænkningen af Museumspladsen i Vejen. I forbindelse med nybyggeriet har Vejen Kommune givet tilsagn om 10 mill. kr. til renovering af den vestlige del af museet

 

12.00

Vi kører med bussen til Sønderjyllands Seniorhøjskole i Gram

 

12.30

Frokost i Seniorhøjskolens spisesal

 

13.30

Sangtime med årstidens sange

 

14.30

Eftermiddagskaffe og kage

 

14.50

Afgang med bus til Vojens Station, hvorfra der afgår tog kl. 15.30.  OG Afgang med bus til Agerskov Kro for kursister, som er kørende i egen bil i særskilt bus




Der tages forbehold for trykfejl samt ændringer i programmet