Sønderjyske Stjernestunder med Alsik, Alsion og Den Jyske Operas 75-års fødselsdag

Sønderjyske Stjernestunder med Alsik, Alsion og Den Jyske Operas 75-års fødselsdag.

Sønderjyllands Seniorhøjskole indbyder til opera og gourmet weekend med noget af det bedste vores egn byder på. Vi bor på det smukke, luksuriøse Hotel Alsik, vi skal fortrylles af Franz Lehárs vittige og udødelige operette Greven af Luxembourg i Alsion, og vi skal besøge to ypperlige spisesteder, Etablissement Knapp samt Ballebro Færgekro. Vi får også lejlighed til at besøge såvel Sønderborg Slot som Folkehjem

                                                                                                                        08. - 10. april

UDSOLGT - FOR VENTELISTE RING 2016 1322

Kursusleder: Højskoleforstander Annemarie Morris og højskolelærer Jimmi Ekløv. 


Kursuspris: 4.900,-kr. for dobbeltværelse/ 5.600,- kr. for enkeltværelse. Prisen er alt inkl. undtagen drikkevarer, dog er drikkevarer inkl. i middagen på Hotel Alsik. Alle værelser har eget bad og toilet. Som dagelev er prisen 2.900,-kr for alt undtagen overnatning og morgenmad samt drikkevarer.


UDSOLGT - FOR VENTELISTE RING 2016 1322


Dagsprogram:


Fredag d. 08. april


15.00 - 16.00

Ankomst og indkvartering på Hotel Alsik et af Danmarks mest indbydende og spændende nye hoteller. Hotellet, der er kendetegnet ved sit smagfulde nordiske design og naturlige materialer, er en del af den berømte arkitekt Frank Gehrys masterplan for Sønderborgs havnefront. Fra de stilfulde og topmoderne værelser og suiter er der udsigt over både Sønderborg by og et af de smukkeste fjordlandskaber i Danmark. På hotellet venter dig en verden af oplevelser i luksuriøs, hyggelig og afslappet atmosfære. Gå f.eks. på opdagelse i Alsik Nordisk Spa & Wellness, med flere end 60 forskellige spa- og wellnessoplevelser fordelt på 4.500 kvadratmeter og fire etager


15.22

Tog ankommer til Sønderborg, hvor vi tilbyder afhentning ved stationen, som ligger meget tæt på hotellet


17.00 - 18.30

Velkomstmiddag i Restaurant Alsik, hvor vi spiser Kochens Signature, en 2- retters sæsonmenu efter kokkens eget valg. Til middagen serveres en vinmenu ad libitum samt kaffe og te


18.45

Vi bliver kørt det korte stykke vej til Alsion som ligger lige overfor Alsik


19.30 – 22.00

Den jyske Opera og Sønderjyllands Symfoniorkester opfører Greven af Luxembourg i Alsion

Proformaægteskab og ægte kærlighed i Franz Lehárs fest af en operette. Mens komponisten Puccini fremhæver bohemelivets tragiske sider i Paris ved begyndelsen af det forrige århundrede, fortryller Franz Lehár os i sin vittige, ironiske og udødelige operette Greven af Luxembourg. Handlingen er det rene nonsens: En kvinde gifter sig med en mand, som hun ikke må se og forelsker sig bagefter i ham uvidende om, at de allerede er gift. Kedeligt kan man bestemt ikke kalde det. Med afsæt i Lehárs musik fejrer Den Jyske Opera 75-års fødselsdag med en særlig produktion, der forener alle kræfter i huset. Vigtigst af alt vil Den Jyske Operas Kor indtage scenen næsten egenhændigt. Synges på dansk med dansk dialog og danske overtekster.

Efter koncerten er der bustransport tilbage til Hotel Alsik


 

Lørdag d. 09. april


11.00

Vi mødes, efter god tid til at nyde morgenmaden og evt. til at benytte sig af hotellets fabelagtige Spa- og Wellness. I Alsik Nordisk Spa & Wellness er der kælet for hver detalje for at skabe den perfekte sanseoplevelse. Du kan gå på opdagelse mellem flere end 60 forskellige spa- og wellnessoplevelser. Grundet Covid-19 skal der på nuværende tidspunkt bookes tid til afbenyttelse af spaen på forhånd


11.15

Vi kører en smuk tur gennem landskabet og besøger undervejs en eller to smukke kirker, hvor vi viser rundt og fortæller. Hvilke kirker fastlægges senere, når vi ved om der er kirkelige handlinger


13.00 - 16.30

Vi besøger Folkehjem i Aabenraa, hvor vi spiser fine snitter i Billedsalen og ser den smukke nye Genforeningshave. Efter frokosten fortæller forstander Annemarie Morris om Folkehjem, Billedsalen og udvalgte portrætter, som alle udgør en spændende del af den Sønderjyske historie


16.30

Vi kører en tur ud i det smukke landskab på Løjt Land, som har en lang og interessant historie forbundet med søfart


18.00

Vi spiser en udsøgt middag på Etablissement Knapp i smukke omgivelser. Knapp ligger smukt i skoven på Løjt Land og er et af skibsreder Jebsens hæderkronede spisesteder i Sønderjylland, dygtigt drevet af Dupont familien i mange år


Ca. kl. 21.00

Vi vender tilbage til Hotel Alsik i Sønderborg



Søndag d. 10. april


11.00

Vi mødes, efter god tid til at nyde morgenmaden og evt. til at benytte sig af hotellets fabelagtige Spa- og Wellness. Inden vi mødes skal man tjekke ud fra hotellet. Evt. bagage kan medbringes i bussen


11.10 – 12.30

Vi besøger Museet på Sønderborg Slot. Sønderborg Slot har stået ved indsejlingen til Alssund i omkring 800 år og dannet ramme om mange begivenheder i Danmarks og grænselandets historie. Hovedvægten i museets udstillinger ligger på den nationale historie gennem de seneste 200 år set i sønderjysk perspektiv.Men du kan også opleve fyrstelige gemakker fra 1500-tallet, blandt andet den store riddersal og dronning Dorotheas kapel, som er Nordens ældste bevarede rum fra renæssancen.Og du kan blive klogere på historien om Christian 2., som sad fanget på slottet i 17 år


12.30

Vi kører til Ballebro Færgekro, som ligger smukt ned til Alssund     


13.00 – 15.00

Vi spiser en udsøgt frokost på Ballebro Færgekro – Ét af Danmarks dejligste badehoteller, som er bygget i 1729 som en lille gård ved det sted, hvor der er kortest afstand mellem Sønderjylland og Nordals. Hans Michael Jebsen fra Rederiet Jebsen A/S i Aabenraa købte i 1993 Ballebro Færgekro. 1995-1997 forestod stedet en gennemgribende renovering, så stedet fremstår som et yndet traktørsted


15.30

Vi vender tilbage til Sønderborg, hvor vi siger farvel og sætter af på stationen og ved Hotel Alsik




Der tages forbehold for trykfejl samt ændringer i programmet