Skønne Septemberdage med kunst og litteratur på Gram

Skønne Septemberdage med kunst og litteratur på Gram Slotskro og Sønderjyllands Seniorhøjskole i Gram. 

Oplev NordArt - den internationale udstilling for moderne kunst i Rendsburg, L.A. Ring på Ribe Kunstmuseum, det nyrestaurerede og udbyggede Vejen Kunstmuseum samt gode foredrag og forfatteraften med Ida Jessen i Ribe


                                                                                               28. september 01. oktober

Kursusleder: Højskoleforstander Annemarie Morris og højskolelærer Jimmi Ekløv


Kursuspris: 4.900,-kr. for dobbeltværelse/ 5.300,- kr. for enkeltværelse. Prisen er alt inkl. undtagen drikkevarer. Man bor på Gram Slotskro, hvor alle værelser har eget bad og toilet, men undervisningen, foredrag m.m. foregår på Sønderjyllands Seniorhøjskole i Gram



Dagsprogram:


Onsdag d. 28. september


15.31 

Gratis fællestransport fra Vojens Station til Seniorhøjskolen i Gram. Husk tilmelding 

 

16.00 

Kaffe og kage på højskolen 

 

16.30 

Velkommen til Sønderjyllands Seniorhøjskole samt kursusintroduktion v/ forstander Annemarie Morris 

 

17.15 

Indkvartering på Slotskro og højskole 

 

18.30 

Aftensmad i højskolens spisesal 

 

19.30  

Foredrag ved højskolelærer Jimmi Ekløv 
Polen – En europæisk kulturnation. Vi kommer rundt om Polens fascinerede historie gennem forskellige nedslagspunkter i dets kulturpersoner. Foredraget er optakt til morgendagens tur til NordArt, som i år har Polen som særligt fokusland 


 

Torsdag d. 29. september


07.30 – 08.30 

Morgenmad i restauranten 

  

08.45 

Morgensamling med optakt til NordArt udstillingen, som i år har over 200 deltagende kunstnere fra hele verden. Udover fokus på Polen med 27 polske kunstnere har udstillingen også nyt fra kinesiske kunstnere, hvilke kontakter man har opbygget gennem de sidste 50 år, og fra Mongoliet deltager 18 kunstnere, som igennem de seneste år har bidraget med store publikumsoplevelser 

 

09.30 

Afgang med bus til NordArt i Rendsburg. Vi medbringer madpakker til frokost 

 

11.00 – 15.30 

Ankomst til NordArt, hvor vi tilbringer eftermiddagen. Vi har madpakker med til frokost og der findes mange små caféer, hvor det er muligt at købe kaffe, kage osv. Hver deltager får 10 Euro udbetalt til at købe lidt lækkert, når man får lyst og behov for det 

  

17.00 

Forventet hjemkomst til Gram 

 

18.00 

Aftensmad i højskolens spisesal 

 

19.30 – 20.30 

Sangaften v/ musiker og organist Lasse Meyer Sørensen 

Herefter aftenkaffe 

 


Fredag d. 30. september


07.30 - 08.45 

Morgenmad i restauranten 

  

09.00 

Morgensamling i foredragssalen v/ forstander Annemarie Morris 

  

10.00 – 11.50 

Litteraturhistoriker Kirsten Pedersen: ”Ida Jessen og nyere dansk litteratur” 

 

12.00 – 13.00 

Frokost i spisesalen 

  

13.15 

Vi kører til Ribe for at se udstillingen med L.A. Ring på Ribe Kunstmuseum 


13.45 

L.A. RING - Årstiderne 

Ribe Kunstmuseum og Fuglsang Kunstmuseum præsenterer i 2022-2023 udstillingen L.A. RING - Årstiderne, der er baseret på Henrik Wivels forskning i kunstneren L. A. Rings (1854-1933) liv og værk. Udstillingen undersøger Rings skildringer af menneskets udveksling med naturen 

 

15.15 

Vi spadserer til Ribe Katedralskole, som ligger i bymidten. Her skal vi deltage i foredrag med Ida Jessen 

 

16.00 – 18.00 

Foredrag med forfatter Ida Jessen. Vi deltager i Ribe Litteraturfestivals foredrag på Ribe Katedralskole 

 

18.15 

Vi bliver samlet op af bussen ved Ribe Katedralskole, hvorefter vi returnerer til Gram 

  

19.00 

Aftensmad i spisesalen 

 

20.00 

Afslutningsaften med quiz, sang og fortælling 



Lørdag d. 01. oktober

           

07.30 – 09.00 

Morgenmad på Slotskroen, hvorefter værelserne forlades  

  

09.30 

Forstander Annemarie Morris holder morgensamling i foredragssalen som optakt til dagens besøg på Vejen Kunstmuseum.  

  

10.15 

Formiddagskaffe 

 

10.30 

Afgang med bus til det nyåbnede og udbyggede Vejen Kunstmuseum. Den 2. juli 2022 slog Vejen Kunstmuseum dørene op til et nyt og større museum. Byggeri og renovering har stået på siden marts 2019. Nybyggeriet giver museet omkring 1.000 m2 fordelt over fem forskudte etager, hvoraf tre er tilgængelige for publikum. Åbningsudstillingen præsenterer aspekter af museets samling i en fusion af malerier, tegninger, møbler, grafik, keramik, bøger og skulpturer. Museet byder på en enestående samling af dansk symbolistisk kunst, Skønvirke / Art Nouveau / Jugendstil fra tiden omkring 1900 i de nye såvel som nyrenoverede sale.  

 

11.00 – 12.30 

Vi ser udstillingen på Vejen Kunstmuseum 

 

12.30 

Vi kører med bussen til Vejen Station, hvorfra der afgår direkte tog mod København 12.51. 

Efter afsætningen af togrejsende kursister vender bussen tilbage til Gram med kursister der selv er kørende. Ankomst til Gram ca. kl. 13.15 
 




Der tages forbehold for trykfejl samt ændringer i programmet