Vær Velkommen - et nytårskursus i Sønderjylland

Vær Velkommen - et nytårskursus i Sønderjylland

Sønderjyllands Seniorhøjskole indbyder til nytårskursus på Hotel Norden i Haderslev. På programmet er Beethovens 9. Symfoni i Alsion, klaverkoncert med Jesper René, besøg på Vejen Kunstmuseum, festlig nytårsaften med 3-retters nytårsmenu i smukke omgivelser samt nytårsgudstjeneste og højskoleliv

                                                                               29. december 2022 - 02. januar 2023


UDSOLGT - For venteliste ring: 20 16 13 22

Velkommen nytår, og velkommen her! Sådan synger vi i Grundtvigs dejlige nytårssang, når vi byder et nyt år velkommen, med fest og glæde og med håbet om solskin i vår og livsalig fred, som vort land kan blomstre ved. Kom og vær med til at oplive og oplyse hinanden, så vi er klædt på til det et nyt år måtte bringe, samtidig med at vi takker for det som gik, selvom det udfordrede os på så mange måder. Poul Henningsen har sagt, at fremtiden kommer af sig selv, fremskridtet ikke, - så lad os mødes for frimodigt at se et nyt år i møde i håbet om, at vi hver for sig kan bidrage til at verden bliver endnu bedre.



Kursusleder: Højskoleforstander Annemarie Morris, højskolelærer Jimmi Ekløv, musiker og organist Lasse Meyer Sørensen samt koncertpianist Jesper René


Kursuspris: 5.500,-kr. for dobbeltværelse/ 6.100,- kr. for enkeltværelse. Prisen er alt inkl. undtagen drikkevarer. Alle værelser på Hotel Norden har eget bad og toilet og der er en dejlig swimmingpool på hotellet



Dagsprogram:


Torsdag d. 29. december


14.35

Gratis fællestransport fra Vojens Station til Hotel Norden. Husk tilmelding

15.00

Ankomst og indkvartering på værelserne på Hotel Norden i Haderslev. Hotel Norden ligger med udsigt over Haderslev Dam og byens domkirke fra det 13. århundrede. Der er gratis WiFi, sauna og indendørs pool. Interiøret på Hotel Norden omfatter gulvtæppe og kunstværker af den danske kunstner Robert Jacobsen. Samtlige værelser har fladskærms-tv, opholdsområde og eget badeværelse. Sommerterrassen har panoramaudsigt over parken og søe

 

16.00

Velkomst og introduktion / præsentation v/ Annemarie Morris og Jimmi Ekløv

 

16.30

Tidlig middag i restauranten

 

17.30

Afgang med bus til koncertsalen i Alsion i Sønderborg

 

19.00

Koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester.

Dirigent: Matthias Janz Solister: Sophie Stratmann, sopran Fiorella Hincapié, alt Florian Sievers, tenor Martin Berner, bas Kor: Flensburger Bach-Chor Symphonischer Chor Hamburg

Sønderjyllands Symfoniorkester afslutter 2021 med Beethovens 9. symfoni. Beethovens 9. symfoni, op. 125, er et monumentalt orkesterværk i fire satser, bemærkelsesværdigt for sin tid med sit storladne udtryk. Symfonien blev Beethovens sidste komplette symfoni og slår bro mellem den klassiske og romantiske periode i den klassiske musikhistorie. Den anses som Beethovens største komposition, og den efterlader publikum i en opløftet tilstand. Det er berusende musik, som overbeviser os om, at det gode i mennesket vil sejre. Udtrykskraften er så stor, at Beethoven slet ikke kan holde sig inden for rammerne. Derfor slutter han sin Symfoni nr. 9 med fire solister og et stort kor. Deres ode ”Til glæden” er således en hyldest til selve livet.


 

Fredag d. 30. december


07.30 - 08.45

Morgenmad i restauranten

 

09.30

Afgang med bus til Vejen Kunstmuseum

 

10.00 – 12.00

Vi ser udstillingen på det nyrestaurerede og netop genåbnede Vejen Kunstmuseum. Vejen Kunstmuseum huser en enestående samling af dansk symbolisme fra perioden omkring det 19. århundredes slutning. Vejen Kunstmuseum perspektiverer den danske symbolisme, og i særdeleshed kunstneren Niels Hansen Jacobsen (1861-1941) og hans to virkefelter; skulptur og keramik - med vinkler ud til hans europæiske samtidige. Indenfor keramikken arbejder Vejen Kunstmuseum med dansk og udenlandsk (særlig fransk) keramik fra tiden 1880 til i dag med hovedvægten på tiden omkring 1900. December 2016 fik Vejen Kunstmuseum tilsagn fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal om støtte på 28,6 mill. kr. til et større nybyggeri, der omfatter udstillingssale og etablering af et specialbygget magasin til samlingen. Donationen kommer i forlængelse af, at Fonden i 2008-2009 muliggjorde fremtidssikringen af Troldespringvandet og i 2013-2014 bekostede nytænkningen af Museumspladsen i Vejen. I forbindelse med nybyggeriet har Vejen Kommune givet tilsagn om 10 mill. kr. til renovering af den vestlige del af museet.

 

12.00

Vi kører til Sønderjyllands Seniorhøjskole i Gram

 

12.45

Vi spiser frokost på Sønderjyllands Seniorhøjskolen

 

14.00 – 14.45

Forstander Annemarie Morris fortæller om højskolen og dens historie

 

14.45 – 15.30

Eftermiddagskaffe med kage

 

15.30 – 17.00

Klaverkoncert med koncertpianist Jesper René

 

17.15

Vi vender tilbage med bussen til Hotel Norden

 

19.00

Middag i restauranten. Herefter friaften



Lørdag d. 31. december


07.30 - 08.45

Morgenmad i restauranten

 

09.00

Morgensamling v/ forstander Annemarie Morris

 

10.00 - 11.45

Højskolelærer og journalist Jimmi Ekløv: Året der gik. Jimmi Ekløv lægger op til debat

 

12.30

Vi spiser en let frokost i restauranten

 

14.15

Vi spadserer den korte vej til Gl. Haderslev Kirke

 

15.00

Nytårsgudstjeneste i Gl. Haderslev Kirke. Efter gudstjenesten serveres kransekage og bobler

 

18.00

Dronningens Nytårstale på storskærm

 

18.30

Velkomstdrink

 

19.00

Vi spiser en dejlig 3- retters nytårsmenu i smukke omgivelser.

I løbet af aftenen hygger vi os med hinanden med fortælling og sang

 

23.50

Vi samles så vi kan byde det nye år velkommen med en traditionel nytårsskål kl. 24.00



Søndag d. 01. januar 2023


08.00 – 10.00

Morgenmad i restauranten

 

10.00

Vi kører med bus til Sønderjyllands Seniorhøjskole i Gram

 

11.00 – 12.00

Årets første morgensamling v/ forstander Annemarie Morris

 

12.30

Vi spiser en dejlig suppe med hjemmebagt brød til

 

14.00 – 15.00

Sangtime med årstidens sange v/ musiker Lasse Meyer Sørensen

 

15.00 – 16.00

Vi serverer kaffe med lagkage, småkager og portvin

 

16.00

Musiker og organist Lasse Meyer Sørensen holder foredrag for os "Toner fra filmen" (Bent Fabricius Bjerre, Kai Normann Andersen og Svend Gyldmark). Undervejs i foredraget spiller og synger han for os og med os

 

17.30

Vi kører med vores bus tilbage til Hotel Norden i Haderslev

 

19.00

Middag i restauranten. I forlængelse af middagen hygger vi med en lille quiz med fine præmier



Mandag d. 02. januar 2023


07.30 - 08.45

Morgenmad i restauranten

 

09.00

Morgensamling v/ forstander Annemarie Morris. Herefter afrejse

 

09.45

Fælles bus til Vojens Station afgår 09.45 som passer til tog afgang kl. 10.30



Der tages forbehold for trykfejl samt ændringer i programmet