Kirker, klostre og dejlige kroer 14. - 18. februar 2023

Kirker, klostre og dejlige kroer med Sønderjyllands Seniorhøjskole på Agerskov Kro. Vi besøger 3 kirker i Flensborg og skal høre Brahms "Ein deutsches Requiem". I Esbjerg ser viEsbjerg Evangeliet”, Zions Kirken og den katolske kirke. Vi besøger også 2 smukke landsbykirker, Klosterkirken og en kunstudstilling i Løgumkloster

                                                                                                          14. - 18. februar 2023

Kursusledere: Højskoleforstander Annemarie Morris og højskolelærer Jimmi Ekløv


Kursuspris: 5.000,- kr. for dobbeltværelse/ 5.500,- kr. for enkeltværelse. Prisen er alt inkl. undtagen drikkevarer. Alle værelser har eget bad og toilet. 

Dagsprogram:


Tirsdag d. 14. februar


14.30

Ankomst til Vojens Station, hvor vi afhenter med egen gratis bus. Husk tilmelding


15.00 - 16.00

Indkvartering på værelserne på Agerskov Kro og velkomstkaffe. Agerskov Kro er i 2021 for sjette år i træk udvalgt som årets hotel vinder blandt Small Danish Hotels


18.00

Middag i restauranten


19.30

Velkomst og gennemgang af program ved forstander Annemarie Morris

 

Onsdag d 15. februar


07.30 - 09.00

Morgenmad i restauranten


09.30

Forstander Annemarie Morris fortæller om moderne dansk kirkekunst og Bjørn Nørgaards kirkeudsmykninger som optakt til besøget i Flensborg

 

12.00

Vi spiser en let frokost


13.00

Vi kører til Flensborg, hvor vi først skal se den danske Ansgar kirke som også i folkemunde kaldes "A.P. Møller kirken”. Derefter skal vi se den store middelalder Sankt Mariæ Kirke ved Nørretorv.
Vi slutter af med at se endnu en af de danske menighedskirker: Helligåndskirken, midt på Flensborgs hovedstrøg. Her skal vi se Bjørn Nørgaards udsmykning i kirken


16.30

Ønsker man det, er der lidt tid på egen hånd inden vi mødes i Borgerforeningen for spise dejlig aftensmad


17.30 

Aftensmad i Borgerforeningen
Restaurant Borgerforeningens historie er tæt knyttet til selve Borgerforeningen i Flensborg, der blev stiftet i 1835. Denne forening købte i 1844 ejendommen på Holm 17 med tilhørende grund og opførte den bygning, hvor Restaurant Borgerforeningen i dag har til huse, til foreningsformål. I disse historiske lokaler spiser vi vores aftensmad 


18.45

Vi går den korte vej til Deutsches Haus, hvor vi skal overværer Brahms "Ein Deutsches Requiem”

19.30

Brahms’ Requiem er største hans største værk, men måske også hans mest originale. I stedet for at benytte den sædvanlige katolske latinske requiem-tekst fra messen for de døde, sammensatte Brahms et tysk requiem til trøst for de levende


22.00

Vi kører hjem til Agerskov Kro


Torsdag d. 16. februar


07.30 - 09.00

Morgenmad i restauranten


09.30
Afgang med bus til Bedsted Kirke en annekskirke til klosteret i Løgumkloster.
Her ligger guldaldermaleren Johannes Thomas Lundbye begravet


11.00

Vi besøger Øster Højst kirke, som er fra 1200-tallet. Her skal vi bl.a. se den fine altertavle fra 1500-tallet og den smukke Mariafigur fra 1200-tallet


12.00

Vi spiser en dejlig frokost på Øster Højst Kro, som ligger i umiddelbar nærhed af kirken


13.30

Vi fortsætter turen mod klosterbyen og cistercienserbyen Løgumkloster, hvor vi først skal besøge Museet Holmen


14.00 - 14.45

Museet Holmen, hvor vi ser udstillingen "Verden har hundrede hjørner". Udstilling med værker af Bente Sonne og Digterpræsten Sten Kaalø.
Titlen stammer fra et digt af Sten Kaalø. Det danner udgangspunktet for hans og Bente Sonnes fælles udstilling. De inspirerer og udfordrer hinanden. De bevæger sig begge frit i uendelighedens grænseløse univers og udtrykker sig samtidig i helt jordnære og konkrete ord og billeder på de nedslag, der er i vores eksistens


15.00 – 15.30

Vi besøger den store klosterkirke, bygget af Cistercienserordenen. Klosterkirken er en de mest velbevarede cistercienserkirker i Skandinavien


15.30

Vi kører med bussen tilbage til Agerskov Kro


18.30

Middag i restauranten. Herefter friaften


Fredag d. 17. februar


07.30 - 09.00

Morgenmad i restauranten


09.00

Foredrag i Riddersalen ved højskolelærer Jimmi Ekløv om det katolske kirkerums indretning og om arkitekt von Spreckelsens arkitektur, som oplæg til besøget i den katolske Sankt Nikolaj Kirke i Esbjerg senere på dagen

10.00 - 11.00

Foredrag ved forstander Annemarie Morris om ”Esbjerg Evangeliet” af kunstneren Erik Hagens


11.30 – 12.30

Vi spiser fine snitter i restauranten


12.30
Vi kører til Esbjerg, hvor vi skal se 3 vidt forskellige bud på moderne kirkearkitektur og kunst. Vi lægger ud med ”Esbjerg Evangeliet”, som er et 140 m2 stort vægmaleri, der fortolker bibelen i billeder og tekst i et moderne sprog. Det unikke kunstværk er udført af kunstneren Erik Hagens.
Derefter kører vi mod den store Zion Kirke, hvor vi blandt andet skal se kirkeudsmykning af kunstneren Hans Tyrrestrup
Til sidst besøger vi den romersk-katolske Sankt Nikolaj Kirke, som er tegnet af von Spreckelsen, som blandt andet er kendt for den nye triumfbue i Paris

16.30

Vi kører tilbage til Agerskov Kro


19.00

Vi spiser middag i restauranten, hvorefter vi hygger med fortælling, sang og quiz med fine præmier


Lørdag d. 18. februar


07.30 - 08.45

Morgenmad i restauranten. Værelserne forlades efter morgenmad

 

09.00

Morgensamling

 

09.30

Farvel og tak samt afrejse. Fællestransport afgår til Vojens Station kl. 09.45


Der tages forbehold for trykfejl samt ændringer i programmet