Smag på Sønderjylland - et kursus med kunst og kulinariske oplevelser 30. marts - 03. april 2023

Smag på Sønderjylland – et kursus med kunst og kulinariske oplevelser Sønderjyllands Seniorhøjskole indbyder til forårsophold på Hotel Røde-Kro med tur til udstillingen ”Zurück Zuhause, Emil Nolde – Welt und Heimat”, med udstillingen ”En anden Surrealisme” på Kunstmuseet i Tønder, guldalderkunst på Kunstmuseum Panbo og udstillingen ” Et halvt liv – Maleren Jes Jacobsen” på Brundlund Slot. Hertil kommer udsøgt middag på Etablissement Knapp

                                                

                                                                                                             30. marts - 03. april

Kursusleder: Højskoleforstander Annemarie Morris og højskolelærer Jimmi Ekløv. 


Kursuspris: 5.300,-kr. for dobbeltværelse/ 5.800,- kr. for enkeltværelse. Prisen er alt inkl. undtagen drikkevarer. Alle værelser har eget bad og toilet.


Dagsprogram:

 

Torsdag d. 30. marts

 

14.39

Togankomst Rødekro Station. Stationen ligger 150-200 meter fra Hotel Røde-Kro

 

14.00 – 15.00

Indkvartering på Hotel Røde-Kro, i Rødekro

 

15.15 – 17.00

Velkommen til Sønderjylland v/ forstander Annemarie Morris og Jimmi Ekløv. Under velkomsten drikker vi en kop kaffe

 

18.00

Middag i restauranten. To retters menu. Herefter friaften

 

Fredag d. 31. marts

 

08.00 – 09.00

Morgenmad i restauranten

 

09.00 – 09.45

Morgensamling v/ forstander Annemarie Morris

 

10.00 – 11.00

Forstander Annemarie Morris: En kort introduktion til maleren Emil Nolde, hvis museum vi skal besøge i eftermiddag

 

11.30

Afgang med bus til Nolde Stiftung Seebüll, kunstneren Emil Noldes hjem, atelier og museum. Her skal vi se den nyåbnede udstilling ”Zurück Zuhause, Emil Nolde – Welt und Heimat”. Noldes hjem og atelier er netop genåbnet efter en større istandsættelse. Vi tager madpakker med, som vi spiser undervejs

 

12.30 – 14.00

Vi besøger Nolde Museet og ser den nyåbnede udstilling ”Zurück Zuhause, Emil Nolde – Welt und Heimat”

 

14.00 – 17.00

Vi kører en smuk tur gennem marsken til marskens hovedstad Tønder, hvor vi får lejlighed til at se Tønder Kunstmuseum, og hvor der også bliver tid på egen hånd til at opleve Danmarks ældste købstad. På Kunstmuseet viser de udstillingen ”En anden surrealisme”. Igennem de seneste år har surrealistiske strømninger gennemsyret samtidskunsten. Med udstillingen En anden surrealisme undersøges den surrealistiske bevægelse – som opstod i 1920’erne i Paris og i Danmark blev manifesteret med udstillingen Kubisme=Surrealisme i 1935 på Den Frie – med udgangpunkt i samtidskunsten. På udstillingen kan man blandet andet opleve de surrealistiske hovedværker: Franciska Clausens Surrealistisk komposition med piber (1929-32), Rita Kernn-Larsens Festen (1935) og Vilhelm Bjerke Petersens Skuespillerinden (1935), der er i dialog med værker, som på surrealistisk vis, fortolker samfundet i dag. Det kan være Esben Weile Kjærs kæmpe, pink puddel-skulptur som aggressivt gør af Harry Carlssons maleri Der er noget råddent i Hollywood fra 1937, og Magnus Andersens dystopisk portræt af fremtidens højteknologisk landbrug. Kunstmuseet i Tønder har den betydeligste samling af surrealistisk kunst i Danmark

 

17.00

Vi kører til Øster Højst Kro, hvor vi spiser dejlig aftensmad

 

17.30 – 19.00

Middag på Øster Højst Kro

 

19.15

Vi vender tilbage til vores hotel. Forventet hjemkomst ca. kl 20. Herefter friaften


Lørdag d. 1. april

 

07.30 - 09.00

Morgenmad

 

09.00 – 09.45

Morgensamling v/ forstander Annemarie Morris

 

10.00 -11.30

Højskolelærer Jimmi Ekløv: C.W. Eckersberg, dansk guldalders fader og hans elevers dominans i dansk guldaldermaleri. Foredraget er optakt til eftermiddagens besøg på Kunstmuseum Panbo

 

12.00 – 13.00

Vi spiser en dejlig frokost i restauranten

 

13.15

Vi kører til Kunstmuseum Panbo, et privatejet kunstmuseum i Rødekro, der råder over en samling af dansk guldalderkunst og andre malerier af danske kunstnere fra det 19. århundrede.

Museet er baseret på den samling, direktør Christian Panbo opbyggede indtil indvielsen. Museet ligger i forbindelse med virksomheden Christian Panbo A/S, og det åbnede 30. marts 2018. Samlingens tyngde ligger i dansk kunst fra det 19. århundrede, især Christoffer Wilhelm Eckersberg, som blev født i nærheden af Åbenrå i 1783. Desuden er der værker af blandt andet Michael Ancher og P.S. Krøyer

 

14.30

Vi fortsætter eftermiddagens program med at køre till Kunstmuseet på Brundlund Slot, hvor vi skal se udstillingen ” Et halvt liv – Maleren Jes Jacobsen”

På udstillingen præsenterer kunstmuseet den i dag helt glemte kunstner Jes Jacobsens værker. Kun i 1962 blev Jes Jacobsens kunst vist i en større sammenhæng i forbindelse med en mindeudstilling arrangeret af familien i Aabenraa.

 

Jes Jacobsen døde allerede som 24-årig i 1886 i barndomshjemmet i Aabenraa, blot to år efter at han var dimitteret fra Kunstakademiet i København. Han nåede derfor ikke at udfolde sit potentiale og sætte et eftermæle. Alligevel blev Jacobsen af sin nære studiekammerat på Kunstakademiet, J.F. Willumsen, beskrevet som det største talent fra sin generation – en generation som foruden Willumsen selv også talte navne som

Julius Paulsen og Vilhelm Hammershøi.

Med udstillingen – kurateret af museumsinspektør Jens Tang Kristensen - sættes Jes Jacobsens kunst i dialog med en perlerække af værker af de kunstnere, som han enten var venner med, eller som han blev påvirket eller undervist af. Foruden et omfattende udvalg af Jes Jacobsens malerier, tegninger og grafik kan man opleve værker af C.W. Eckersberg, Christen Dalsgaard, Carl Bloch, Julius Paulsen, Laurits Tuxen, Jørgen Roed, Valdemar Kornerup og J.F. Willumsen

 

16.00

Vi vender tilbage til vores hotel

 

18.00

Middag i restauranten. Vi skal spise kokkens ”6 serveringer”, med mange fine, forskellige muligheder. I forlængelse af middagen vil der være sang, fortælling og en lille quiz med fine præmier

 

Søndag d. 2. april

 

08,00 - 09.30

Morgenmad i restauranten

 

09.30

Afgang med bus til Sønderjyllands Seniorhøjskole i Gram:

 

10.15 – 12.00

Foredrag v/ forstander Annemarie Morris. Sønderjylland har gennem historien fostret mange dygtige fortællere. Annemarie Morris vil under formiddagens foredrag fortælle om et flot udvalg af nogle af de bedste af dem

 

12.00 – 13.00

Frokost i højskolens spisesal, hvor vi serverer de traditionelle Ringridder pølser, som slagter Warming laver til os

 

13.30 – 14.40

Tilbud om en lille spadseretur i den smukke slotspark, som omgiver Gram Slot. Undervejs fortæller højskolelærer Jimmi Ekløv om slottets historie og de smukke bygninger

 

15.00

Vi drikker kaffe og serverer nogle af de fine Sønderjyske småkager

 

16.00 – 17.00

Musiker og organist Lasse Meyer Sørensen spiller til en sangtime med forårssange

 

17.30

Afgang med bus til det smukke Løjt Land. Vi kører en dejlig tur igennem det bakkede landskab med udsigt til fjord og bælt for til sidst at ende i skoven på Etablissement Knapp, et af Sønderjyllands fineste spisesteder

 

19.00 – 21.00

Vi spiser en udsøgt middag på ”Etablissement Knapp”, som ligger smukt i skoven på Løjt Land. Stedet ejes af skibsreder Jebsen og er i over 30 år drevet dygtigt af familien Dupont

 

Mandag d. 3. april

 

07.30 – 09.00

Morgenmad i restauranten


09.00 – 09.30

Morgensamling

Herefter afrejse. Der afgår tog mod Århus og København fra Rødekro station hver hele time ved minuttallet .18. Værelserne skal forlades senest kl. 11.00

 

Der tages forbehold for trykfejl samt ændringer i programmet