Stjernestunder i Sønderjylland på Hotel Alsik med ”Tryllefløjten”

Stjernestunder i Sønderjylland på Hotel Alsik med ”Tryllefløjten” i Alsion med Den Jyske Opera og Sønderjyllands Symfoniorkester. Sønderjyllands Seniorhøjskole indbyder til weekend med gourmet, museumsbesøg i Flensborg samt smuk tur til Kegnæs og Høruphav

                                                                                                                      03. - 05. marts

Kursusleder: Højskoleforstander Annemarie Morris og højskolelærer Jimmi Ekløv. 


Kursuspris: 5.100,-kr. for dobbeltværelse/ 5.700,- kr. for enkeltværelse. Prisen er alt inkl. undtagen drikkevarer. Alle værelser har eget bad og toilet.


Dagsprogram:


Fredag d. 03. marts


15.00 - 16.00

Ankomst og indkvartering på Hotel Alsik et af Danmarks mest indbydende og spændende nye hoteller. Hotellet, der er kendetegnet ved sit smagfulde nordiske design og naturlige materialer, er en del af den berømte arkitekt Frank Gehrys masterplan for Sønderborgs havnefront. Fra de stilfulde og topmoderne værelser og suiter er der udsigt over både Sønderborg by og et af de smukkeste fjordlandskaber i Danmark. På hotellet venter dig en verden af oplevelser i luksuriøs, hyggelig og afslappet atmosfære. Gå f.eks. på opdagelse i Alsik Nordisk Spa & Wellness, med flere end 60 forskellige spa- og wellnessoplevelser fordelt på 4.500 kvadratmeter og fire etager

 

15.22

Tog ankommer til Sønderborg, hvor vi tilbyder afhentning ved stationen, som ligger meget tæt på hotellet

 

17.30

Vi mødes for at gå den korte tur til Sønderborgs flotte Multikulturhus, som ligger lige ved siden af hotellet

 

17.45 – 19.00

Vi spiser en dejlig ”Panoramagryde” i Café Kjukken inden aftenens koncert


19.00

Vi kører med bus den korte vej over til koncertsalen i Alsion, hvor vi skal opleve Tryllefløjten

 

19.30

Den Jyske Opera og Sønderjyllands Symfoniorkester opfører Mozarts berømte opera om det godes kamp mod det onde. Dirigent: Christopher Lichtenstein Instruktør: Dominik Wilgenbus · Scenograf: Peter Engel. Ingen anden opera har fortryllet generationer, som Mozarts udødelige Tryllefløjten. For at lade børn og voksne opdage musikkens og kunstens verden præsenterer Den Jyske Opera en forkortet udgave af Tryllefløjten, men med stort orkester og de bedste sangere. Handlingen er som et eventyr med prinser, prinsesser, en mystisk troldmand og en ond dronning. Prins Tamino er forelsket i Pamina, der er bortført af troldmanden. Sammen med Papageno med den magiske fløjte drager han ud for at redde Pamina og finde kærligheden. Synges på dansk med danske overtekster. Forestillingen varer 1t 45 min


Efter forestillingen bliver vi kørt tilbage til Hotel Alsik og siger tak for i dag

 


Lørdag d. 04. marts


10.30

Vi mødes, efter god tid til at nyde morgenmaden og evt. til at benytte sig af hotellets fabelagtige Spa- og Wellness. I Alsik Nordisk Spa & Wellness er der kælet for hver detalje for at skabe den perfekte sanseoplevelse. Du kan gå på opdagelse mellem flere end 60 forskellige spa- og wellnessoplevelser.

 

10.30

Vi kører en smuk tur langs Flensborg Fjord for at komme til Flensborg, hvor vi besøger den gamle kirkegård med Istedløven og de danske krigergrave. (HUSK AT MEDBRINGE PAS)

Herefter besøger vi Museumsberg, et af nordtysklands største museer med imponerende og alsidige kunstsamlinger. Museet har bl.a. en fin samling af Egernsundmalerne og flotte artefakter fra Jugendperioden

 

13.00

Vi kører med bussen ned fra Museumsberg til busholdepladsen ved Flensborgs smukke gågade. Her bliver vi sat af og hver deltager får udleveret 15 Euro til indkøb af frokost på en af de mange restauranter og caféer på gågaden. Herefter kan man evt. besøge den danske Helligåndskirke, med udsmykning af Bjørn Nørgaard eller shoppe lidt i nogle af de mange butikker

 

15.15

Vi kører fra busholdepladsen hjem til Hotel Alsik, hvor vi er tilbage ca. 16.16

 

18.00

Vi mødes på 1. sal i Hotel Alsik til en champagneaperitif

 

18.30

Vi spiser en udsøgt 3 - retters menu i vores eget lokale på 1. sal i Hotel Alsik



Søndag d. 05. marts


11.00

Vi mødes, efter god tid til at nyde morgenmaden og evt. til at benytte sig af hotellets fabelagtige Spa- og Wellness. Inden vi mødes skal man tjekke ud fra hotellet. Evt. bagage kan medbringes i bussen

 

11.00

Vi kører med bus en dejlig tur ud iv det smukke landskab på Kegnæs. Her besøger vi det karakteristiske Kegnæs Fyr fra 1845, kendt fra vejrmeldingerne. Herfra kan vi nyde udsigten til Broagerland, Tyskland og de sydfynske øer Ærø og Langeland.

Efterfølgende kører vi til det smukke Høruphav, Sønderborgs ”guldkyst”, hvor vi hvis muligt besøger det lokale glaspusteri, et af Danmarks ældste


13.00 - 14.30

Vi spiser en dejlig frokost på ”Hotel Baltic” i Høruphav. Hotellet er et af skibereder Jebsens smukke badehoteller i Sønderjylland, og der venter os en smuk oplevelse

 
14.30

Vi vender tilbage til Sønderborg, hvor vi siger farvel og sætter af på stationen og ved Hotel Alsik. Passer til togafgang 15.35




Der tages forbehold for trykfejl samt ændringer i programmet