Til pinse når skoven bli`r rigtig grøn
Fejr pinsen på Sønderjyllands Seniorhøjskole og Agerskov Kro. Kurset er arrangeret i samarbejde med Ældresagen i Herlev
26. - 31. maj 2023
UDSOLGT - RING 20 16 13 22 FOR VENTELISTE
Kursusledere: Højskoleforstander Annemarie Morris og højskolelærer Jimmi Ekløv.
Kurset er arrangeret i samarbejde med Ældresagen i Herlev
Kursuspris: 5.700,- kr. for dobbeltværelse/ 6.400,- kr. for enkeltværelse. Prisen er alt inkl. undtagen drikkevarer. Dog er drikkevare inkluderet i prisen ved vinsmagning. Alle værelser har eget bad og toilet
Dagsprogram:
Fredag d. 26. maj
09.00
Afgang med bus fra Herlev Station til Sønderjyllands Seniorhøjskole i Gram
12.30
Ankomst til Sønderjyllands Seniorhøjskole i Gram
12.30
Frokost i højskolens smukke spisesal
13.30
Velkomst i højskolens foredragssal v/ forstander Annemarie Morris. Gennemgang af kursusprogram samt fortælling om Sønderjyllands Seniorhøjskoles særlige historie
14.30
Kaffe og kage i højskolens dejlige dagligstuer
15.30
Afgang med bus til Agerskov Kro
16.00 - 17.00
Ankomst og indkvartering
18.30
Middag på Agerskov Kro. Herefter friaften
Lørdag d. 27. maj
07.00 - 09.00
Morgenmad i restauranten med madpakkesmøring
09.00
Afgang med bus til Flensborg på heldagstur
10.00
Vi besøger den gamle kirkegård i Flensborg med den berømte Istedløve, som efter indvielsen i 1862 har levet en omtumlet tilværelse med både hjemsted i Berlin og København, inden den vendte tilbage til Flensborg. Vi får også en rundvisning på kirkegården, hvor vi skal se de danske soldatergrave
10.45
Vi spadserer ned ad trappen til Flensborg bymidte, hvor vi skal se den danske Helligåndskirke med Bjørn Nørgårds smukke udsmykning. Herfra går vi over det berømte Nørre Torv igennem den gamle bydel ned til det danske forsamlingshus, Flensborghus, hvor vi spiser vores medbragte mad og hører fortællingen om det danske mindretal i Flensborg
13.00
Vi bliver samlet op af bussen og kørt til Nikolai Torv i den anden ende af bymidten. Her bliver der tid på egen hånd til at evt. at se kirken og drikke sig en kop kaffe på en af de mange cafeer på Rote Str.
15.00
Vi bliver samlet op af bussen og sætter kurs mod Agerskov Kro
19.00
Middag på Agerskov Kro
Herefter friaften
Søndag d. 28. maj Pinsedag
07.30 - 09.00
Morgenmad
09.15
Afgang med bus til Seniorhøjskolen i Gram
10.00
Morgensamling med Forstander Annemarie Morris.
10.45
Højskolelærer Jimmi Ekløv: Pinseunderet – hvad er det? En tour de force om pinseunderet i kunst og fortælling
12.00 - 13.30
Vi spiser en dejlig frokost med de traditionelle sønderjyske ringriderpølser
13.30 – 15.00
Vi spadsere en dejlig tur omkring Gram Slot og slotsparken. Undervejs fortæller højskolelærer Jimmi Ekløv om slottets lange historie fra 1200 - tallet til i dag. Hvis man ikke ønsker at deltage i spadser turen er der mulighed for at blive på Seniorhøjskolen og hygge sig i vores dejlige stuer
15.15
Vi serverer en dejlig kop kaffe med kage
16.30
Vi vender tilbage til Agerskov Kro med bussen
18.30
Middag på kroen. Herefter sangaften med sang og fortælling
Mandag d. 29. maj, 2. Pinsedag
07.30 - 09.00
Morgenmad
09.00
Vi skal på en smuk tur til Starup Kirke ved Haderslev Fjord, som er Sønderjyllands ældste kirke. Kirken er især kendt for sine overdådige kalkmalerier fra middelalderen, restaureret af kunstneren Wilckens. Herefter fortsætter vi turen med at køre til Årøsund, hvorfra vi sejler den korte tur til ÅRØ, hvor vi spiser frokost på ÅRØ VINGÅRD efterfulgt af VINSMAGNING. Der bliver også tid til at nyde de smukke omgivelser på øen
16.15
Vi sejler hjem med færgen for at vende tilbage til Agerskov Kro
18.30
Middag i restauranten efterfulgt af sang, fortælling og en lille quiz med fine præmier
Tirsdag d. 30. maj
07.30 - 09.00
Morgenmad
09.00
Afgang med bus til Seniorhøjskolen i Gram
09.45
Morgensamling med Forstander Annemarie Morris om den store danske billedhugger, Niels Hansen Jacobsen, som havde sit atelier i Skibelund Krat, hvor vi også skal se hans skulptur ”Modersmålet” samt billedhuggeren Niels Skovgaards monumentale værk ”Magnusstenen”. Efter besøget i Skibelund Krat, besøger vi det ny restaurerede, smukke Vejen Kunstmuseum, som bl.a. rummer Niels Hansen Jacobsens kunstnerbolig, hans atelier fra Skibelund Krat samt en meget fornem samling af bl.a. keramik og malerier af kunstnere, som havde deres virke i perioden omkring 1880 – 1920
10.45
Vi får en dejlig kop kaffe og te
11.00
Forstander Annemarie Morris fortæller om ”Skæbner i forbindelse med Genforeningen”
12.30
Frokost i højskolens spisesal
13.30
Afgang med bus gennem Kongeådalen til Skibelund Krat, hvor vi viser rundt og drikker vores medbragte kaffe
15.00
Afgang med bus til Vejen Kunstmuseum
15.30
Vi besøger Vejen Kunstmuseum
17.00
Vi vender tilbage til Agerskov Kro
18.30
Middag i restauranten. Herefter fortæller kromanden lidt og vi arrangerer en lille vinsmagning
Onsdag d. 31. maj
07.30 - 09.00
Morgenmad
09.15 - 09.45
Morgensamling i Salen samt farvel og tak for denne gang
10.00
Afgang med fælles bus til Herlev Station
Der tages forbehold for trykfejl samt ændringer i programmet